Nicosia – Den tyrkiske del

For mig var turen til Nicosia et af højdepunkterne på vores rejse til Cypern. Det var dejligt for en stund, at komme væk fra hotel og poollivet, og så var det første gang, at vi skulle prøve kræfter med det at leje en bil unden om et rejsebureau, køre i modsatte side af vejen, og samtidig finde på, hvad vi ville se undervejs. Vi var ude af vores comfort zone, men det er nok meget sundt engang i mellem, også selvom man har børn med.

Den delte by

Nicosia er Cyperns hovedstad, men samtidig verdens sidste delte hovedstad. Den er nemlig delt i en græsk og en tyrkisk del. Den kaldes Nicosia i bred forstand, men i den tyrkisk-cypriotiske del kaldes den også Lefkosia. Det kan virke forvirrende, men det er ekstremt spændende og alle bør besøge dette sted, da man fortsat mærke spændninger mellem de to dele. Cypern har været delt siden 1974, hvor FN-soldater greb ind for at sikre freden mellem de stridende parter. Også danske FN-soldater var udstationeret på Cypern helt frem til 1992. Du kan kun krydse grænsen syv steder gennem bufferzoner. Her skal du medbringe pas. Det er ikke alle steder, at du kan få en bil med over grænsen uden særlig tilladelse.

Vi valgte at parkere bilen i den græske del og krydse grænsen til fods ved gågaden Ledra Street i centrum af den gamle bydel. Sidst man har oplevet et delt by var i Berlin efter 2. verdenskrig, men her eksisterer adskillelsen stadig. Man har forsøgt at forene parterne, men uden held. Man mærker spændingerne og man ser den store venetianske bymur, som skulle beskytte den gamle bydel. Samtidig ser man FN-vagter der patruljere ved grænse, og man føler, at man for en stund er sat tilbage til en tid med krig og ufred. Samtidig kan du gennem pigtråd se ind i ingenmandsland, hvor ingen love gælder. Det giver et sug i maven.

Husk pas

Du skal som sagt huske passet, når du skal krydse grænsen. Det er ikke det mest imødekommende personale, der tjekker dit pas, men det er ikke et problem at krydse grænsen.

Cypern er et EU land og du kommer fra Ledra Street, som er en handelsgade af vesteuropæisk standart. Her er butikker, man kender som H&M mv. Der sælges mærkevarer, ligesom der er restauranter og cafeer.

Det er noget anderledes, når du kommer til den tyrkiske del. Vi ankom d. 9. juli, og vi var ikke klar over, at alle butikker i den tyrkiske del var lukket netop denne dag, som vist nok er en helligdag i den tyrkiske del. Det viste sig dog at gøre turen spændende, da vi kom en dag uden turister, og hvor de handlende holdt fri og slendrede rundt i gaderne.

Den tyrkiske del er slidt og gammel, men den er også smuk med sine snoede gader, og man er for en stund sat tilbage til en anden tid. Vores børn følte, at de var med i Hodja fra Pjort-filmen og det beskriver meget fint stemningen.

Selvom det meste i byen var lukket var der alligevel små hyggelige spisesteder, som åbnede ligesom vi også fik lov at kigge indenfor de fleste steder. Befolkningen var meget imødekommende. Vi ville gerne have set en gammel boghandel fra 1937, som efter sigende skulle ligne noget fra en Harry Potter film. Dette var super ærgerligt, og vi måtte nøjes med at kigge ind af vinduerne. Ellers er her en lille guide over, hvad vi kan anbefale, at man ser på turen.

Guide til turen

  • Den venetianske mur, der omkranser bydelen. Den er ca. 4,5 km. lang og har 11 bastioner
  • Rüstems bookshop: Den gamle boghandel, som desværre var lukket, da vi kom.
  • Den store og den lille karavanestation – Buyük Han og Kütük Han. Her sælges lokalt håndværk og kunst.
  • The Eaved House: Viser hvordan et hjem var indrettet under den osmanniske periode. Det er et gratis museum, og det minder lidt om noget fra Disneyfilmen Encanto (i gen finder børnene referencer til film, men synes, de holder meget godt;-)
  • Streetart. Der er et område tæt på The Green line, hvor kunstnere har slået sig løs og lavet det skønneste streetart. Mange af værkerne bære præg af en frihedstrang og samhørigshedsfølelse og viser både regnbuefarver, diversitet og mangfoldighed. Det oplevede jeg som ekstremt spændende, og jeg ser det som et ønske om en forening genforening mellem parterne.
  • Husk at smag tyrkisk kaffe og Tyrkisk Delight hos en af de lokale.
  • Husk at smag en durumrulle hos en af de lokale. Vi fik en, hvor brødet var stenovnsbagt og kødet en tur over åben ild. Det var altså noget helt andet end fra de danske grillbarer.