Mange butikker har lukket, når man ankommer om søndagen, men vi fandt det fineste streetfoodmarked ved havnen, hvor vi spiste de lækreste, men alt for dyre vafler, og spillede et slag skak, mens vi drak varm kakao og fik varmen. Det var en en fin oplevelse i meget smukke omgivelser.
Dernæst valgte vi at leje elektriske løbehjul, som gav os mulighed for at komme nogenlunde langt og hurtigt omkring. Dog vil jeg anbefale, at man hjemmefra undersøger apps for disse løbehjul, da der er meget stor forskel på, hvad min mand og jeg måtte betale. Der var nogle hundrede kroner i forskel, så det blev vi ret overraskede over.
Det første vi besøgte var Operahuset. Fra toppen er en smuk udsigt over Oslo og hele arkitekturen og turen mod toppen er enestående.
Dernæst kørte vi rundt i byen og gjorde bl.a. stop ved kongeslottet og slotsparken og på vej retur så vi det 700 år gamle nationalsymbol, Akershus Fæstning, som knejser stolt på en bakketop kun få minutters gang fra kajen.
Ellers nød vi bare tiden sammen, og vi havde ikke som sådan lagt et fast program for, hvad vi ville se. Det som børnene taler mest om er stadig streetfoodmarkedet ved havnen, fordi der bare var super hyggeligt og en stemning af energi og ungdom, da mange ungdomsorganisationer også er samlet her, hvor vi taler om menneskerettigheder, miljø mv. Her findes desuden en stor sauna, men den nåede vi ikke at bruge.