Campingpladsen – Italien

Vi valgte en campingplads direkte ved Adriaterhavskysten, fordi vi elsker at bade i havet og ikke kun i poolområderne. Vi valgte Camping Sant Angelo Village, som er en 5-stjernet campingplads. Campingpladsen levede mere end rigeligt op til vores forventninger. Der var rent og pænt alle steder, smukke blomster og rent, klart vand i poolområderne. Desuden har de meget skrappe regler for badning, og det er nærmest ikke tilladt at dykke i poolområderne. Livredderne er meget opmærksomme i poolområderne. Måske er det meget godt, men måske også lige i overkanten ind i mellem. Det er en smagssag.

Adriaterhavet

I løbet af få minutters gang gennem det smukke campingområde, er man direkte ved Adriaterhavet. Camping Sant Angelo ligger i et fint ferieområde, og kun 48 km. derfra ligger smukke Venedig, som er blandt Italiens mest attraktive turistattraktioner og et must see for os. Turen til Venedig kan du læse mere om på siden.

At bo i campingvogn

Børnene havde drømt om at prøve at bo i campingvogn med fortelt, så det skulle da prøves, og det bliver ikke sidste gang. Det var hyggeligt at sidde i forteltet og spise morgenmad og møde nye bekendtskaber. På campingplads blev der dagligt arrangeret udflugter og arrangementer, som man kunne melde sig på. Dette benyttede vi ikke så meget, dog deltog vores søn dagligt i beach-fodboldturneringer, hvilket var et hit og gav nye venner. Vores datter deltog i drageflyvning på stranden, og en aften blev alle gæster inviteret ned til stranden for at se fyrværkeri, hvilket var meget smukt og en skøn afslutning på en fantastisk ferie.

Vi valgte at spise ude hver aften, da det italienske køkken er fantastisk til både børn og voksne. Der var en meget fin restaurant på campingpladsen, og det blev vores faste spisested. Menuen er klassisk italiensk. Jeg kan virkelig anbefale denne campingplads, og selvom vi af sted i højsæsonen virkede campingpladsen ikke overfyldt.

Link til campingpladsen og fri ferie. https://www.friferie.dk/camping/feriested/sant-angelo